Studieliv |
|
Århus som attraktiv studieby
Det er vigtigt at unge, også i fremtiden, vælger Århus som studieby. De studerende betyder meget for byen, de medfører en øget dynamik, udvikling og drivkraft. Tre ting som Århus kan nyde godt af både hvad angår økonomi, erhvervsliv og kultur. Derfor er det vigtig at vi gør forholdene i Århus attraktive for de unge og studerende.
Studiejobs
I Århus er der ikke de samme gode muligheder for at få et godt og relevant studiejob, som findes i hovedstadsområdet. Det siger sig selv, at en hovedstad altid vil have mere at byde på, hvad angår spændende studenterjobs. Men det er skræmmende, når mangel på relevante studiejobs fører til, at der på visse studieretninger udenfor hovedstadsområdet er et frafald på op til 20 procent – alene begrundet i manglende studiejobs. Jeg vil arbejde for:
- At offentlige arbejdspladser med relevante arbejdsopgaver skal pålægges at antage et antal studentermedarbejdere.
- At der i et samarbejde mellem de offentlige instanser, private virksomheder, samt uddannelsesinstitutionerne arbejdes for at oprette flere relevante studiejobs og praktikaftaler.
Bolig
For at tiltrække og fastholde de unge i byen, er det afgørende at de kan finde en tilfredsstillende bolig. Boligen er en base for mange unge, og det er vigtigt at Århus kan tilbyde gode og billige boliger til de unge studerende. Ellers vil vi opleve at mange unge fravælger Århus som uddannelsesby, og at mange studerende vil fravælge Århus som nyuddannede. Herved vil vi miste en ressourcestærk gruppe af borgere, og vi vil miste veluddannet arbejdskraft.
Jeg vil arbejde for:
- At der bliver bygget flere og billigere boliger, så de unge har en reel chance for at komme ind på boligmarkedet
- At en del af de planlagte ungdomsboliger skal være målrettet enlige forældre med børn
|
Kirsten anbefaler Lotte
Jeg kender Lotte som en meget engageret og dygtig ung kvinde, som har skarpe holdninger og er parat til at kæmpe for dem.
Vi har brug for flere unge kvinder i politik, og her er Lotte et stærkt bud. Hun vil gøre en forskel i byrådet!
Kirsten Brosbøl Medlem af Folketinget (S)
og se andre, der anbefaler Lotte
|